Kendte Danskere Med Borderline

jensens-bøfhus-holbæk
May 14, 2021

Ved første øjekast kan tilstanden ligne en borderline personlighedsforstyrrelse, men reelt er der tale om bipolar lidelse. Og det er vigtigt at kunne skelne, for ellers risikerer personen at gå gennem livet uden at få den behandling, der kunne have hjulpet. " Krista Straarup har et tæt samarbejde med psykolog Rikke Bøye, som er leder Klinik for Personlighedsforstyrrelser, der også er en del af Psykiatrisk Hospital. De to klinikker ligger dør om dør i Århus' nordlige udkant, og de to psykologer er enige i, at naboskabet er en fordel. Det betyder, at de jævnligt er i dialog om patienter og diagnoser, og det sker ikke sjældent, at de henviser til hinanden. Som et eksempel nævner Rikke Bøye den unge kvinde, der ved første samtale var trist og selvbebrejdende. Hun følte ikke, at hun var noget værd, og hun fik diagnosen borderline. Men ved næste møde var hun helt forandret: Hun fortalte om, hvor meget hun havde gang i, og at hun lige havde skilt sig af med sin kæreste, fordi han var alt for kedelig.

Kendte danskere med borderline clinic

Borderline-lidelsen gør nemlig, at hun konstant og ofte uden grund svinger fra den ene følelsesmæssige yderlighed til den anden: fra glæde til dyb sorg og fra kærlighed til had. Når Sara-Louise Corns lægger hovedet på hovedpuden om aftenen, ved hun derfor aldrig, om dagen i morgen bliver god eller dårlig. LÆS OGSÅ: 6 grunde til din veninde glemmer dig (for en stund) når hun bliver mor – Er det en dårlig dag, står jeg ikke ud af sengen før sent på eftermiddagen. Jeg kan ikke se lyst på tingene. Jeg er vred og frustreret. Jeg ked af det, og jeg græder hele tiden. Andre gange bliver alle mine frustrationer afløst af tomhed. Jeg kan gå en hel dag uden at føle noget, hverken glæde eller vrede. Det er et rent helvede at have det sådan her. – Hvis du har en depression, så kan du få medicin. Har du hovedpine, så kan du tage noget smertestillende, sådan er det bare ikke med den lidelse, jeg har. Det er noget, jeg skal lære at leve med resten af mit liv. Diagnosen bliver stillet I to år har Sara-Louise Corns kæmpet denne daglige kamp.

Myte 1: Det er kun kvinder, der har borderline Fakta Nej. Borderline personlighedsstruktur (BPD) diagnosticeres oftere hos kvinder – ca. 75% – end hos mænd. Der er med andre ord også mænd, der har denne personlighedsforstyrrelse. Man ved ikke, hvad den reelle fordeling mellem kønnene er, eller præcis hvorfor flere kvinder end mænd får diagnosen. Myte 2: Det er synd at give diagnosen borderline Fakta At have en korrekt forståelse – og en meningsfuld beskrivelse – af et menneskes vanskeligheder kan være afgørende for at vurdere prognosen og tilrettelægge behandlingsformen. En diagnose kan også give omgivelserne en større forståelse for de vanskeligheder, der følger med lidelsen og indblik i, hvordan man bedst støtter et menneske med denne personlighedsstruktur. Myte 3: Det er kun voksne over 18 år, der får diagnosen borderline Fakta Den eksisterende forskning peger på, at man kan anvende diagnosen hos unge såvel som voksne. At diskriminere unge i forhold til at stille diagnosen kan betyde, at de ikke modtager den rette behandling.

Det er ikke ligefrem den slags kommentarer, et sundt menneske kommer med til en middag klokken 18 med en gruppe voksne mennesker, man lige har mødt. Det er klart, at mit udbrud ikke var en lettelse for mig på nogen måde. Resultatet var en indre monolog, der bed sig selv i halen, hvor jeg bebrejdede mig selv, og hadede mig selv for det. Hver eneste beslutning bliver straffet bagefter. Hele sygdommen er som et fatamorgana. Man har det som om, man ikke har fingeraftryk. Ingen identitet. Man bevæger sig hele tiden imellem ting, imellem mennesker, imellem ønsker. Udenforstående kan misforstå det, og tro, man bare er urimeligt fleksibel. I virkeligheden er det, som om man ikke har et jeg. Nogle gange har jeg det som en slange, der konstant skifter ham. Vi snakker ikke rigtig om borderline, men det burde vi. Tabuet omkring borderline er virkelig skadeligt. Der er folk, der anklager de syge for at bruge det som en undskyldning for at opføre sig urimeligt, og den slags skubber kun folk dybere ind i den isolation, der forværrer både symptomerne og smerten.

”I dag har jeg det udmærket. I går var et rent helvede og i forgårs var endnu værre” - Eurowoman - ALT.dk

Ligesom alle andre former for psykisk sygdom behandles det bedst med tålmodighed og empati. Desværre er det sådan, at ligesom med depression eller mani, så lægger det pres på mennesker, der ikke nødvendigvis er i stand til at hjælpe eller forstå, lige meget hvor meget de holder af en. I et forhold kan borderline få begge parter til at føle sig isolerede. Det fremhæver det værste i mig. Jeg har altid været fandens god til ord, og især været god til at stikke til folk. Når min borderline rammer mig, er det som, om jeg får Terminator-briller, der gør mig i stand til at se sprækkerne i andre menneskers følelsesskjold. I modsætning til min mani, hvor jeg bliver karismatisk og velformuleret, gør et borderline-anfald mig ondskabsfuld og bitter. Jeg kan huske, at jeg engang viftede min smørkniv ad min vens mor og hendes veninder til en middag, hvor de klagede over den socialdemokratiske regering. Jeg anklagede dem for at "tørkneppe vores generation langt ind i glemslen. " De stirrede chokeret på mig med åben mund, så jeg tilføjede, at de lige så godt kunne skride ud og "sniffe asbest i en grøft. "

Jeg har planer om at starte på min drømmeuddannelse, så snart jeg har fået det bedre. Mens Sara-Louise Corns venter tålmodigt på, at de dårlige bliver færre går hun i psykoterapi, der er den primære behandlingsform ved borderline. Derudover bruger hun de få gode dage til frivilligt arbejde, hvor hun deler ud af sine erfaringer til andre unge mennesker i Herning Kommune, der har det psykisk svært som hende selv. I oktober måned lagde Sara-Louise Corns denne video op på sin facebook-side, for at bryde tabuet omkring borderneline. Videoen er blevet set mere end 1, 6 milioner gange. Borderline -Emotionel Ustabil Personlighedsstruktur! Jeg kan ikke forvente at i forstår det, forstår mig. Men jeg kan s... Opslået af Sara-Louise Corns på 29. oktober 2015 LÆS OGSÅ: Vi vil alle sammen gerne have mere af alt det gode. Men hvad er det der er godt? LÆS OGSÅ: Sådan hjælper du din ven eller veninde, der er i et usundt forhold LÆS OGSÅ: 8 tegn på at han er manden, du skal have børn med

Som 12-årig led Nanna Ringbo af panikangst, og da hun var omkring 18 år, fik hun diagnosticeret personlighedsforstyrrelsen borderline. Oplevelser, der har sat deres præg på hendes 21 år lange liv. - Det har betydet, at jeg har skullet igennem nogle rigtig seje kampe for at kunne klare mig igennem min hverdag, mit liv, uddannelse, samtidig med at jeg har skullet have behandling, fortæller hun. Manglende overskud til skolen En anden, der har måttet kæmpe med sit mentale helbred er Maria Jensen, der har fået diagnosen bipolar. Den 21-årige jura-studerende fortæller, at sygdommen har betydet, at hun ikke kan leve et liv helt som andre unge. - Det har haft den konsekvens, at jeg har mistet nogle venskaber eksempelvis, og at jeg til tider har svært ved at passe mit studie, forklarer hun. - Jeg ser det meget som om, at jeg har et fuldtidsjob ved siden af mit studie, for jeg skal ikke kun tænke på at læse og gøre som alle andre unge mennesker - jeg skal også tænke på, at jeg skal have det godt.

Kendte danskere med borderline

  • Online spil for børn
  • Kendte danskere med borderlines
  • Papirkurv og affaldsspand har flere smarte løsninger - IKEA
  • Kendte danskere med borderline histrionic
  • Prinsessen med de tolv par guldsko
  • Bedste tv serie
  • Kendte danskere med borderline vs
  • Billig blomst tilst