Knogle I Foden
Filmen vises i slow motion. Gangen - det specielle ved mennesket For f�dderne best�r gang af tre faser: h�l is�t, fuld fod og afs�t. H�lis�ttet foreg�r med strakt kn� og foden et godt stykke foran kroppen. Underbenets muskler holder foden i sin 90 graders position og en smule indaddrejet. Den afrundede h�lballe fatter som det f�rste jorden og etablerer friktion, s� foden ikke skrider frem. H�len d�mper nedslaget gennem en h�lbaldedeformation og ved en landing af forfoden kontrolleret af de lange muskler p� forsiden af underbenet. F�rste mellemfodsknogle er l�s og lidt nedadb�jet, s� den kan m�de underlaget. Fuld fod: foden lander i princippet p� tre punkter: h�len efterfulgt af fodballen under 5. mellemfodsknogle og t� og straks derefter af fodballen under 1. mellemfodsknogle og t�. Foden deformeres og forl�nges, hvorved senepladen i fods�len opsp�ndes elastisk som en del af en yderligere st�dd�mpning. Afs�t. Efter at foden har v�ret st�dd�mpende og fjedrende skal den nu v�re lige det modsatte, nemlig stiv og mekanisk effektiv.
Smerter på fodens overside har altid en årsag. KT Tape har løsningen her
Foden er opbygget således, at den kombinerer styrke med elasticitet. Selve fodens skelet består af 26 fodknogler, der holdes sammen af kraftige ledbånd. Sammen med fodens muskler og sener danner knoglerne en fjedrende hvælving, der er i stand til at overføre legemets vægt til underlaget og afvikle bevægelsen. Fodens skelet Fodens skelet inddeles i fodroden, mellemfoden og tæerne. Fodroden omfatter 7 store knogler, hvoraf hælbenet og rullebenet er de største. Foran rullebenet ligger det bådformede ben og foran hælbenet findes terningebenet, der sammen med 3 små kileben danner overgangen til mellemfodsknoglerne. De 3 kileben er via hver sit rodled forbundet med 3 mellemfodsknogler. De 2 yderste mellemfodsknogler danner rodled med terningbenet. De 5 mellemfodsknogler er via grundled forbundet med tåknoglerne. Der er i alt 14 tåknogler. De fordeler sig på 4 tæer med hver 3 knogler (grundstykke, mellemstykke og yderstykke) og storetåen med kun 2 knogler (grundstykke og yderstykke). Strække- og bøjesenerne løber på hhv. oversiden og undersiden af foden.
Med en seneplade, der ligger lige under huden og forbinder h�len med t�ernes grundstykker, har foden f�et sin specielle form, en b�rende, l�ngdeg�ende brokonstruktion, som i almindelig tale fejlagtigt kaldes l�ngdebuen eller svangbuen, men som er en trekantkonstruktion med to lige belastningslinier i skelettet og med den elastiske seneplade som den tredje side. En tv�rbue, hvis grundlag er de kileformede fodrodsben, udg�r et yderligere element i etablering af fodens stivhed. Skelettet i foden er spinkelt, vejer ca. 100 gram, men kan alligevel t�le belastninger p� flere gange kropsv�gten i serier p� tusinde gentagelser. Foruds�tningen er dog, at belastningerne kan fordele sig ud i hele den del af foden, som i p�g�ldende �jeblik har kontakt med underlaget. Musklerne deler man op i de lange muskler, som forbinder underbenet med foden, og de korte muskler, som forbinder bagfod med forfod og t�er. I svingfasen, n�r foden ikke har kontakt med underlaget, styrer de lange muskler fodens stilling.
Fodbuen holdes ved en stram bindehinde, der går fra undersiden af hælbenet ud under fodbuen.
- Kogte majs - opskrift fra Aarstiderne
- Paul mccartney børn
- Det lille rejsebureau
- Lægerne i nørregade
- Knogle i foden t
- HillerødMidt Køreskole ApS - Hillerød - Nyttige informationer
Hvad kan man selv gøre? I virkeligheden er det relativt begrænset hvad man selv kan gøre for at bremse/ophæve tilstanden. Korrekt fodtøj: Hvis man tydeligt har lidelsen i familien, og/-eller hvis man bemærker, at storetåen begynder at pege ind mod de andre tæer, og der fremkommer en lille udbuling på siden af leddet, så bør man i hvert fald sørge for at man benytter fodtøj, der ikke er for smalt eller med for høj hæl. Øvelser: Man kan også lave nogle øvelser, som styrker muskulaturen i foden og derved bremser udviklingen lidt. Hjælp til sådanne øvelser kan blandt andet fås gennem en fysioterapeut. Natskinne: Man kan også købe nogle såkaldte natskinner, som man spænder på tåen/foden. Effekten af disse er diskutabel. Lige når man piller skinnen af om morgenen, kan resultatet se lovende ud, men i løbet af dagen glider tåen tilbage i den oprindelige, skæve stilling. Også selv om man har brugt skinnen i rigtig lang tid. Det skal ikke afvises, at nogle unge mennesker kan have glæde af skinnen i en periode.
Hos ældre, kan der også være tilkommet et problem med slidgigt i leddet, hvilket man så må tage hensyn til. Læs mere om operation for knyster her Udsigt for fremtiden Det er langt fra hos alle, at tilstanden udvikler sig, så det bliver nødvendigt med operation. Hvis man skal opereres, bliver langt de fleste glade for resultatet, men ikke alle bliver symptomfrie. Nogle gange kan man så overveje ny operation, og andre gange kan man bedre forholdene med indlæg eller specialfremstillet fodtøj. Desværre ser man hos nogle, at tåen/foden med tiden kan glide tilbage i den samme stilling, selv om operationen var vellykket og det primære resultat godt. Her kan man så gøre sig de samme overvejelser som inden den første operation. Læs mere om FØDDER Skævfod Stiv storetå Podagra Platfod SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM FØDDER Sidst opdateret: 11. 01. 2018
Hvad er knyster? Knyster er en tilstand, hvor storetåen drejer hen mod de øvrige tæer (hallux valgus), så foden bliver spids, og der samtidigt dannes en udbuling/knyst på storetåens grundled. Knysten fremkommer, fordi de to knogler på hver sin side af leddet kommer til at danne en vinkel med hinanden, i stedet for at være i forlængelse af hinanden. Derved "buler" knogleenderne ud. Samtidigt dannes ofte en fast, væskefyldt frembuling på indersiden af storetåens grundled. Denne frembuling er en lille væskefyldt sæk (kaldet slimsæk), der naturligt ligger henover leddet, og beskytter det mod tryk. Hvis knoglerne får tryk i fodtøjet, får slimsækken også tryk og kan blive inflammeret (betændt), hvorved den hæver og gør ondt. Billedet viser en typisk situation, hvor der på venstre fod er udviklet en knyst, mens der på højre side endnu ikke er nogen betydende knyst. Man ser ofte at den ene fod "halter bagefter" den anden. Bemærk hvordan storetåen peger ind mod de andre tæer. Der kan derved opstå trykproblemer mellem tæerne.